top of page

THE ARTIST SØGER ERFAREN PRODUCTION MANAGER

Ansøgningsfrist: 11/8

​

Har du erfaring med afvikling og produktion, er du struktureret og trives med mange bolde i luften? Vil du have en central rolle i et udviklingsorienteret og spændende miljø hos Danmarks førende independent musikselskab? Så har du nu de absolut bedste muligheder for at anvende dine kompetencer og udvikle dig i en spændende virksomhed i vækst.

 

OM STILLINGEN

Liveagenturet The Artist søger en Production Manager til at varetage produktionsplanlægning i forbindelse med vores koncerter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med The Artists øvrige ansatte om at skabe de bedst mulige vilkår for vores artister og deres koncerter.

Dine primære arbejdsområder vil være:

• Produktionsplanlægning, herunder al koordinering i forbindelse med koncerter lige fra produktionsøvere, tidsplaner, kontakt til arrangører, booking af musikere, teknikere, lydanlæg, lysanlæg, scenerekvisitter, hoteller, lastbiler, færger etc., til udarbejdelse af budgetter og tekniske riders samt udbetaling af honorarer til musikere og teknikere.

• Deltage i produktionsmøder med artist, booking og managements og i et vist omfang være til stede ved produktionsøvere og koncerter.

• Løbende planlægning og afvikling af egne koncerter.

 

KVALIFIKATIONER

Vi søger en Production Manager med grundlæggende teknisk forståelse, der har erfaring med produktion og afvikling af koncerter – det kan være fra spillested, festival, liveagentur eller lign. – som ønsker at blive en del af vores ambitiøse hold.

Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da fundamentet i jobbet er en god dialog med alt fra artister, musikere og crew til spillesteder, festivaler og leverandører. Derudover er det en fordel, hvis du har forståelse for tal og har erfaring med Excel og simpel budgettering.

Jobbet kræver, at du trives med mange bolde i luften, skiftende arbejdstider og til tider højt tempo, samt desuden vil gå langt for at finde den bedste løsning for artisten og deres hold.

 

OM THE ARTIST

The Artist er en del af det førende independent full-service musikselskab The Bank, der består af både management, publishing, booking og pladeselskab. Vi arbejder med både helt nye talenter og etablerede artister, hvor fællesnævneren for dem alle er høj kvalitet i musik og liveudtryk. Vi har højt til loftet og er alle – bookere, produktionsfolk og SoMe-team – passionerede og dedikerede på vores artisters vegne, og vores formål er at skabe langsigtede og bæredygtige karrierer. Vi følger tingene til dørs, og vores vision er, at man som artist uanset størrelse vil opleve, at vi er tæt på omkring musikken, liveudtrykket og ikke mindst promoveringen af koncerter. Vi gør hinanden gode, og selvom vi har hvert vores ansvarsområder, er det ved at samarbejde tæt, vi skaber succes – og det vil du kunne mærke.

 

ANSØGNING

Stillingen er en fuldtidsansættelse. Vi arbejder ud fra vores kontor i Københavns Nordvest-kvarter med rejseaktivitet i primært Danmark, men også udland. Løn efter kvalifikationer. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, etnisk tilhørsforhold mv. til at søge stillingen.

 

Stillingen som Production Manager ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler i august, så tøv ikke med at sende ansøgning og CV til Sofie Høj på sofie@theartist.eu. Vi glæder os til at høre fra dig!

​

​

​

bottom of page