top of page

Gangway

Gangway blev dannnet i 1982 og slog for alvor igennem med sommerhittet ’My Girl And Me’ fra 1986, som bragede igennem på alverdens radioer, blandt andet på BBC’s Radio 1. På albummet ‘Happy Ever After’ fra 1992 kunne man finde et andet af bandets største hits, nemlig ’Mountain Song’. De danske hitmagere var nogle af de første danske bands herhjemme til at finde inspiration på den britiske indie-scene blandt bands som The Cure, The Smiths og Pet Shop Boys.

Med deres musikalitet og flair for at skabe velklingende popsange fik de et stort folkeligt gennembrud herhjemme, og i 1994 vandt de hele 5 priser ved Danish Music Awards. I løbet af karrieren nåede bandet at udgive otte albums fra 1984 til 1998 med perler som ’The Party Is Over’, ’Sitting In The Park’, ’Didn’t I Make You Laugh’, ’Going Away’ og ’Come Back As A Dog’.


Efter et intensivt år i studiet kunne indiepop-bandet i foråret endelig vise Gangway-lyd anno 2019 frem i form af albummet ’Whatever It Is’, som er deres første nye i 23 år. Albummet viser at Gangway ikke fornægter deres genetiske ophav, men heller ikke er afvisende overfor at opdage og udforske nye lyde, rytmer og produktioner.

Kontakt

bottom of page