Hanne Boel


Om Hanne Boel er tilbage? Nej, Hanne har aldrig været væk. Men der gemmer sig alligevel en sandhed i udsagnet. Med det kommende album ’Between Dark and Daylight’ – som udgives i starten af 2020 – ser Hanne Boel tilbage mod sine klassiske udgivelser som en af de største danske sangerinder nogensinde. Og Hanne er netop i fuld gang med indspilningerne af et nyt album, som er hendes første i otte år. Et album med nye originale sange, der ikke er et forsøg på at genoplive svunden storhed, men i stedet at udforske og bygge på indhøstede erfaringer og ikke mindst levet liv.

Med et salg på over 2,5 mio. albums fordelt på 20 udgivelser er Hanne Boel den bedst sælgende danske sangerinde nogensinde. Hun har altid været flittig på livesiden og optræder til stadighed for fulde huse i Danmark og Norge. Hanne Boel slog igennem som sanger i slutningen af 1980’erne og har siden da befundet sig på toppen af den danske soulpopscene med diverse priser og omkring 20 udgivelser bag sig. Senest blev hun inviteret til at dele ud af sin musikalske kunnen og erfaringer, da hun i efteråret 2016 deltog i den sjette udgave af TV2’s ’Toppen af Poppen’.


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon