top of page

Liveagenturet The Artist søger Production Assistant

Har du ambitioner omkring livemusik og en stor interesse for alle de tekniske og produktionsrelaterede områder der følger med, er du struktureret, nysgerrig og trives du med mange bolde i luften? Vil du have en vigtig rolle i et udviklingsorienteret og spændende miljø hos Danmarks førende independent musikselskab? Så har du nu de absolut bedste muligheder for at anvende dine kompetencer og udvikle dig i en spændende virksomhed i vækst.


Liveagenturet The Artist søger en Production Assistant til at varetage alle led i produktionsplanlægningen af vores mange koncerter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med The Artists produktionshold og øvrige ansatte om at skabe de bedst mulige vilkår for vores artister og deres koncerter.


DINE PRIMÆRE OPGAVER

  • Produktionsplanlægning, herunder al koordinering i forbindelse med koncerter lige fra produktionsøvere, tidsplaner, kontakt til arrangører, booking af musikere, teknikere, lydanlæg, lysanlæg, scenerekvisitter, hoteller, lastbiler, færger etc., samt udarbejde produktionsriders

  • Udarbejde budgetter og være ansvarlig for slutopgørelser for artister, derudover økonomihåndtering af løn, fakturaer og forskellige udlæg

  • Deltage i produktionsmøder med artist, booking og managements og i et vist omfang være til stede ved produktionsøvere og udvalgte koncerter.


HVEM ER DU?

Vi søger en struktureret Production Assistant, der har lyst til at dygtiggøre sig indenfor produktion og afvikling af koncerter. Din arbejdsbaggrund og erfaring er ikke det vigtigste, men vi forventer, at du har gåpåmod, er grundig i din arbejdstilgang, og desuden god til at håndtere mange og forskellige opgaver løbende i et højt tempo. Vi forventer, at du har en interesse for gear og teknik, og en nysgerrighed for hvordan store produktioner og tours bygges op fra bunden. Det er et stort plus hvis du tidligere har arbejdet med produktionsplaner og afvikling, men vigtigst er, at du har lyst til at lære og ønsker at blive en del af vores ambitiøse hold.


Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, da fundamentet i jobbet er en god dialog med alt fra artister, musikere og crew til spillesteder, festivaler og leverandører. Derudover er det en fordel, hvis du har forståelse for tal og har erfaring med Excel og simpel budgettering.


HVEM ER VI?

The Artist er en del af det førende independent full-service musikselskab The Bank, der består af både management, publishing, booking og pladeselskab. The Artist arbejder med både helt nye talenter og etablerede artister, hvor fællesnævneren for dem alle er høj kvalitet i musik og liveudtryk. Vi er alle passionerede og dedikerede på artisternes vegne, og vores formål er at skabe langsigtede og bæredygtige karrierer.


DET PRAKTISKE

Stillingen er fuldtid og ønskes besat fra 1. august 2023. Løn efter kvalifikationer. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, etnisk tilhørsforhold mv. til at søge stillingen.


Vi holder løbende samtaler, så send gerne en kort motiveret ansøgning og CV til Peter Nørgaard på peter@theartist.eu i dag – dog senest fredag d. 12/5/2023 kl. 12.00.


Vi glæder os til at høre fra dig!




bottom of page