top of page

Soleima



Soleima skød i foråret 2022 sit nye dansksprogede musikalske eventyr i gang med singlerne ”Livet Begynder” og ”Kanterne”. I efteråret samme år er hun aktuel i DR’s Min Sang Til Danmark samt Toppen af Poppen, hvor hun tryllebinder deltagere og seere med sin særegne vokal og ærlige fortolkninger. Mange kender Soleimas vokal fra poppede RnB-sange som 'Chears for the Tears', ’Breathe’ og 'Roses' – og senest den dansksprogede single 'Livet begynder'.

Sangeren og sangskriveren – med det borgerlige navn Sarah Mariegaard – startede i 2006 ud som en del af det aarhusianske hiphop-kollektiv Flødeklinikken, der står bag hits som 'Jeg vil se dig græde' og 'Piger med pistoler'. I 2015 udkom hun for første gang med sin egen musik under kunstnernavnet Soleima, og to år senere vandt hun talentprisen ved P3 Guld. Indtil nu har Soleima udgivet engelsksproget musik og etablerede sig for alvor med albummet 'No. 14' og singlerne ’Breathe’, ’Paper’, ’Cracks’ og ’Low Life’ der fik heftig radio airplay, med sidste to nævnte singler som Ugens Uundgåelig på P3 samt et internationalt gennembrud i USA.

Link til billetter: https://tix.to/soleimalive

Link til Spotify: https://spoti.fi/3y1m7gp



bottom of page